"Hej igen, en lille hilsen fra naturens våde sauna, junglen i Isaan, Thailand.
Nu er der så lige gået 3 uger og dagene går bare alt for hurtigt. Ikke fordi der sker så meget her – hvilket faktisk heller ikke er meningen, alt er stille og roligt og vi hygger os. Det er dejligt at kunne bo som rigtig familie for første gang, også selvom det kun er for en måned. Huset er som sådan perfekt og rart at være i og vi har megen sjov af alle de unger som ind i mellem kommer rendende. Nu er jeg ret meget imod børnearbejde, men nogle af naboungerne er vilde med at hjælpe Jew i haven med at rydde for ukrudt en gang i mellem. De piller ukrudt op med stor ildhu og når de Jew giver dem fri stiller de op på en pæn række foran mig og modtager hver en aftalt pris 5 baht (under 1 krone) og er lykkelige. De får sjældent penge af de bedsteforældre som passer dem mens deres forældre arbejder andre steder i Thailand, Vietnam, Korea eller Kina.
Jew.s ældste datter Nut på 16 år (som jeg aldrig har mødt før fordi hun indtil nu har boet i en anden ende af landet) dukkede op uvarslet midt om natten medbringende et stk. kæreste Bing på 23 år. Det opdagede vi så først om morgenen da vi stod op og det huede ikke Jew. Bing var taget med for at passe på Nut indtil han skulle begynde på nyt arbejde i Bangkok. En usædvanligt sød, stille og rolig fyr, beleven og hjælpsom og det er jo altid rart. Han har for kort tid siden afsluttet 2 år i militæret.
Nut er mægtig sød og meget smilende og glad for at vi endelig mødtes. Sidste weekend fulgte hun Bing til Udon Thani, hvorfra han skulle med natbusen til Bangkok. Nut er (modsat Imp) meget hjælpsom i huset med rengøring og madlavning. Hun kan til nød en smule forståeligt engelsk og er interesseret i at bruge det. Det virker som om hun planlægger at flytte residens hertil og det passer os fint, måske kan det lægge en dæmper på frk Imp hvis temperament ofte slår gnister!
Svigerinden Oi.s hund Mini havde for nogen tid siden fået et større kuld hvalpe og hun syntes pludselig at det var synd for Mini at skulle give mælk til så mange, så den hvide hvalp som Jew havde udset sig tog vi med hjem i sidste uge. Med et lydeligt suk (og et slet skjult grin) proklamerede Jew at nu havde hun både stort hus, stor have, 2 skøre teenagedøtre og 3 sønner i hver sin størrelse (Irish, Pepsi og Jens) at passe og at det for hende var: ”hard work, soon die”!
Selv bruger jeg en del tid på at forsøge at rette op på de værste bommerte (læs skader) som arbejderne har lavet efter jeg forlod huset sidst, slibning, fjerne malerpletter osv, men så går tiden med det. Vi laver derudover planer for hvad der skal ske rundt om huset når jeg er rejst tilbage. Der skal laves en ny cementeret indkørsel og plads til en smule parkering, fyldes mere jord på flere steder rundt på grunden, anlægges en rigtig have etc.etc.
Døtrene Nut og Imp er meget forskellige og det kan være et problem at få Imp til at hjælpe en smule til i huset. Imp er stort set altid på tværs og næsten aldrig hjemme (dukker sommetider op sent om aftenen, hvis hun i det hele taget kommer hjem) mens Nut trods alt er her en stor del af tiden og fortæller i forvejen hvis hun sover hos en af veninderne.
Ved at anvende en smule simpel lommefilosofi gav jeg Nut 40 baht forleden fordi hun uden tilskyndelse begyndte at feje, vaskede gulv i stuen og sit eget værelse samt hjalp til med tøjvask etc. Det kan nok være det havde effekt! Tanken bag er at Nut overbeviser Imp om at der kan være lommepenge at hente ved at hjælpe i huset og det ser ud til at virke, selvom Nut har fået besked på at der ikke falder penge af hver dag som nogen garanti, men kun når vi/jeg vil påskønne det som bliver gjort.
Egentlig skulle denne hilsen have været afsted til Dannevang for snart en uge siden, men et par nætters regn og torden satte gang i vandtilførslen fra bjergene mod nord så det væltede ned gennem kanalerne og selvfølgelig blev vejen til internetcafeen i Chai Wan hurtigt oversvømmet. I går lykkedes det så at komme igennem vandmasserne, men vandet gik betænkelig højt op, men dækkede dog ikke motoren. Man er nødt til at køre i lavt gear, men med nok trækkraft for ind i mellem dumper man uværgerligt ned i nogle dybe huller som ikke er til at se fordi vandet strømmer med stor kraft på tværs af vejen over strækninger på 25-50 meter, men sjovt er det da! Det lune vand skyller ens fødder på en behagelig måde ;-)
Det er trods vejrliget også lykkedes at få besøgt den sidste del af familien som bor i Ta Si La, 13 km væk på vejen forbi svigerfars resort. Der bor Jew.s storebror Gan og hustruen Kong og de har netop udvidet forretningen, så nu er der både Gan.s værksted for motorcykler, Idak.s og Idan.s, Kongs shop med diverse fødevarer samt fortovsrestaurant.
Lige nu er jeg ved at pakke så vi kan komme med natbussen i Udon Thani. På vejen samler vi min bofælle Jesper og Kung op og tager med dem til Bangkok så vi er sammen alle 4 det meste af søndagen. Jesper skal med samme fly hjem som mig.
Det har været en fantastisk og spændende måned og dejligt at leve sammen som familie endelig.
Thai Airways afgår herfra natten til mandag så vi lander mandag morgen i Kastrup 07.40 – selvom jeg allerhelst blev hernede! Men arbejdet kalder og så må vi se, hvornår der bliver mulighed for at komme herned igen."
De bedste hilsner til alle
Jew og Jens
Ingen kommentarer:
Send en kommentar