Jeg er sikkert ikke i stand til at nå frem til nogen form for konklusion men det er også ligemeget! Gennem de sidste 40 har vi fået mange fremmede her til landet, de første inviterede vi selv, de næste kom her som bådflygtninge o. lign. og siden er det om ikke væltet ind med indvandrere så er der ihvertfald kommet mange, heriblandt flygtninge fra Iran, Afghanistan og andre steder. Fint nok, og jeg har intet imod at vi giver dem "husly" her! Flertallet af dem som kommer har været interesseret i at arbejde og lade sig integrere og de gør et godt stykke arbejde, hvadenten det er på en dansk arbejdsplads eller det er som købmænd, slagtere, kioskejere, grønthandlere osv! Vi har sjældent problemer med den kategori af fremmede!
Generelt har jeg absolut intet imod udlændinge og ser dem i mange henseender som et plus for samfundet og et bevis på at vi lever i et åbent demokratisk samfund, hvor der selvfølgelig skal være plads til andre kulturer som vi burde kunne leve i fred og fordragelighed med! Nogen har "skudt mig i skoene" at jeg har ændret på mine til tider kritiske/krigeriske holdninger til fremmede, men nej - intet er ændret. Jeg velkommer da alle, uanset om de er jøder, hinduer, katolikker eller muslimer, I don't care! Så længe de bare forsøger at tilpasse sig en redelig plads her i vores samfund!
Dér hvor problemet ligger er hos de indvandrere eller flygtninge som er kommet og ikke har lyst eller tør lade sig integrere. Ofte er de uuddannede eller analfabeter og kommer fra eet eller andet landsbysamfund, hvor alt har drejet som om islam og hvor den lokale imam.s fortolkning af Koranen har været det familiemæssige og sociale omdrejningspunkt. Det er egentlig naturligt og forudsigeligt, at en familie fra sådan et samfund ved indvandring til et vestligt land som f eks Danmark forsøger at fastholde de traditioner og den familiestruktur de er vant til fra landsbyen og hvor faderen i huset er den som tager stilling til alt og bestemmer alt! Men når familien lander her duer hans autoritet ikke selv om han med alle midler vil forsøge at opretholde den - og betyder blot at familien bliver splittet. Indadtil holder man formentlig fast i traditionerne, bl a for at "beskytte" familien, men udadtil er det umuligt at holde fast i.
Familiens unge (hvad enten det er 1.ste, 2.den eller 3-die generations unge) oplever en uset grad af frihed og en verden omkring dem, som er blød og åhh så demokratisk! Det er da egentlig klart at de (især unge) - som jo ikke er vokset op med de samme demokratiske spilleregler /værdier som vi andre - udnytter vort (i deres øjne) svage samfund. Deres forældre er ikke opdraget til at vejlede og hjælpe dem udi en demokratisk verden, hvorfor man indadtil holder sammen og selvom een i familien har gjort noget galt gør man alt for at beskytte hinanden mod "systemet" og benægter enhver skyld i noget som helst.
Hvor jeg véd det fra? Tja, jeg har for en del år siden (via mit arbejde for systemet) været tæt inde på livet af mange muslimske familier og oplevet den tykke "mur" af enhver benægtelse overfor alt, fordi familierne betragter systemet som fjenden!
Mange unge lever i en muslimsk sub-kultur, hvor man står sammen mod de andre (os - samfundet) og for at beskytte sig har man udviklet en ubehagelig bandementalitet. Det er her - og ingen andre steder - at problemet ligger.
De især banderelaterede muslimske unge har - ligesom andre unge - trang til at hævde deres ego, og hvor vestlige unge (som regel) har en psykisk bremseklods eksisterer der ikke nogen bremseklods hos dem. Dette kombineret med et særdeles iltert temperament.
Derfor er de eller kommer de til at virke aggressive når de går i små eller store flokke og skal vise sig overfor andre. Tit ser jeg sådanne flokke på 3-8 muslimske unge, med "spytslikket" hår og modetøj og deres attituder viser klart og tydeligt "her kommer jeg, flyt dig eller du får tæv". Klart at man med vestlig baggrund kan blive nervøs og bange og viger til siden eller smutter over på det andet fortov! De muslimske unge er selvfølgelig fokuserede på at de, uden at gøre noget særligt, kan få os til at frygte dem!
Et par gange har jeg været konfronteret med overreaktioner, hvor de går op i det røde felt overfor ting som egentlig ikke er noget, men som de har opfattet (eller ønsket at opfatte) som en "trussel/hån" mod dem.
En aften kom jeg kørende i taxi.en ad Bernstorffsgade (mellem Hovedbanegården og Tivoli). Jeg havde en kunde i vognen som heldigvis var bekendt af mig og det var et held, at jeg er rimeligt velbevandret i den indre by. Jeg kører op mod Vesterbrogade og udenom mig kommer en sort gammel BMW i en ikke imponerende stand. Der sidder 5 muslimske unge i vognen og arabisk musik drøner ud af den åbentstående forreste siderude med en voldsom styrke og trods lukkede vinduer i taxien er det sådan at det taxi.en dunker i takt med musikken. Det er vel naturligt at man kaster et blik over på vognen og de fleste vil nok indrømme at det er p*isseirriterende at høre på den slags. Og jeg er endda ikke sart på det område heller.
Men mine øjne mødtes med passageren på højre forsæde i Bimmeren og det var nærmest som om han skulende skulle se om han kunne få nogen til at blive provokeret. Jeg gider ikke lade mig provokere, men det var alligevel nok til at han pludselig sprang ud af Bimmeren og rev i håndtaget på døren til taxien. Mange års erfaring har lært mig at låse en bildør på et nanosekund, så da han ikke kunne få døren op slog han med knytnæve mod sideruden og var særdeles truende, råbte op om at jeg skulle lukke op (Hvorfor pokker skulle jeg det). Heldigvis blev det grønt lys for os, så mens han stod og rev i håndtaget til taxien sparkede jeg til speederen og strøg over Vesterbrogade.
Min passager skreg i vilden sky fordi hun var skræmt selvom jeg beroligede hende.
Men efter at han var sprunget ind i Bimmeren igen stæsede den efter mig og forsøgte at overhale om komme op, helt klart for at kunne afskære mig muligheden for at komme væk! Men mit kendskab til området kom til gavn også i denne situation, for efter jeg havde fræset rundt gennem nogle øde gade og smøger mellem Vesterport og Søerne fandt jeg et hul vi kunne gemme os i og det lykkedes at få rystet dem af.
Men - hvad var der sket hvis det var lykkedes for dem at få os stoppet????
En anden gang holdt jeg i Indenrigslufthavnen en kedelig lidt regnvåd aften. Jeg havde holdt i taxi rækken i lang tid, men efterhånden var det lykkedes at komme op mod udgangen fra terminalen. Var blevet 5. vogn og de 4 taxi.er foran var alle fra andre centraler. Normalt er det iflg reglerne, at 1.ste vogn får 1.ste kunde o s v. Ingen problemer her, men kunderne har en reel mulighed for selv at vælge hvilken bil de ønsker at køre med! Og det respekterer de fleste chauffører - hvilket de jo også skal igen iflg reglementet!
Normalt interesserer jeg mig ikke for andre taxichauffører, de er blot kolleger og jeg vil bare have fred og ro til at passe mig selv og mine kunder.
Pludselig kommer der 3 kunder ud, hvoraf den ene - en business woman - stiler direkte mod min bil og sætter sig ind mens hun spørger om det er okay, for hun er kontokunde i mit selskab og ønsker kun at køre med os. Selvfølgelig er det okay, så jeg starter bilen og skal til at køre ud da chaufføren (som viste sig at være indvandrer) fra den 3.die vogn i rækken kommer springende ud og råber: "du har taget min kunde". Med nedrullet vindue forklarede jeg ham roligt at kunden ønskede at køre med mig da hun var vores kontokunde og at det havde hun ret til iflg reglementet! Åbenbart hidsede det ham mere op, men jeg ønskede ikke nogen scene selv om han blev ved med at råbe og skrige og slå på bilen. Da jeg forsigtigt forsøgte at køre ud råbte han pludselig at jeg kørte over hans fødder (hvilket jeg sådan set var ligeglad med for jeg ville bare væk og af hensyn til kunden skulle det bare være NU!).
Pludselig sortnede det for mine øjne og jeg fornemmede mine briller flyve over i den anden side af vognen. Det gik op for mig at den anden chauffør havde slået mig med knytnæve i ansigtet gennem den åbentstående siderude. Det lykkedes for mig at få manøvreret mig væk mens jeg kunne se andre chauffører komme løbende. Det sidste jeg hørte var at han sparkede på min taxi da jeg kørte videre!
Nu skulle han sådan set betragte sig som heldig, for jeg sad ligesom i klemme og ønskede ikke at stille an til noget grundet passageren - har et par enkelte gange været nødt til at markere mig, men vil helst ikke fordi jeg også kender mit eget temperament!
Jeg synes det er vildt ubehageligt når man nogen gange bliver tilskuer til især visse unge muslimers ufattelig vredesudtryk, at se de ubehageligt stikkende øjne, skingre tale med en ordkadance som en Gatling kanon og truende adfærd!
Hvordan f*anden kunne det gå så galt at de har kunnet etablere et sådant alternativt samfund - ikke at forglemme at alle former for kriminalitet er indbefattet, narko, vold, våben osv osv.!
Hvorfor har man ikke for lang tid siden sørget for undervisning/opdragelse af indvandrere i dansk/vestlig kultur og familiestruktur og hjulpet dem med at blive integreret? Måske er det fordi vort system er bundet op på så stramme regler at sagsbehandlerne nærmest må arbejde med hænderne bundet på ryggen? Eller er sagsbehandlerne så ufatteligt pædagogiske og slet ikke voksne nok til at forstå, hvordan andre kulturer fungerer?
Jeg kan ikke give svaret - men mine mange oplevelser har på den anden side trods alt heller ikke fået mig til at skifte politisk standpunkt, og især uDansk Folkefjendsk parti vil aldrig få blot en brøkdel af mit hjerte.
1 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar